|
Projekt Sagu |

|
God`s love in action |






|
Projekt familiecenter |
|
I den lille kommune Sagu hvor Lovelight har sin base i Rumænien, er der en del ekstremt fattige familier, som lever på eller under fattigdomsgrænsen. Vi har indrettet et depot, hvortil kommunen visiterer folk, i de tilfælde hvor de ikke selv kan hjælpe. Lovelight kan så støtte med for eksempel tøj, fodtøj, skolesager, medicin og mad med mere. Veronica, der står for den daglige ledelse af dette projekt er tidligere gadebarn, som er kommet videre, og nu selv er i stand til at hjælpe. |
|
Veronica Minzatu |
|
På gaderne i Arad lever en del purunge mødre på 14—17 år med deres spædbørn, og i mange tilfælde har de også født på gaden. De lever i uhumske forhold i kulde, fugt og affald med rotter rendende omkring sig.
|
|
Det primære projekt for Lovelight er at etablere et hus, hvor disse unge under ledelse af kærlige og ansvarsbevidste voksne, sammen med deres børn kan få muligheden for, at lære hvordan man lever et normalt liv, samt hjælp til udslusning i det normale samfund. Der er, som nævnt meget unge piger, der er mødre på gaden, men der er også enlige fædre, som ikke ved hvor moderen er blevet af, for gadelivet er et liv uden ansvar. Derfor vil det også være muligt at hjælpe nogen af dem, der tager ansvar for deres børn, og det er det Lovelight gerne vil. Første prioritet er at finde det rette hus, og ikke mindst pengene til det, og derefter at få det indrettet godt. |
|
Derefter drejer det sig om det rigtige personale. Vil du være med til at bære så lad os høre fra dig Der er så meget der kan gøres hvis vi løfter sammen og viser kærlighed til de udstødte.
|